Det er muligt at bestille MONRAD hundetræning til diverse temakurser af en varighed på 3-5 timer.
Dette kan bestilles af f.eks. foreninger, virksomheder eller en gruppe af privatpersoner.

På temakurserne vil I lærer færdigheder til de forskellige udfordringer indenfor Hoopers, som I kan tage med i jeres videre selvtræning.
Nedenfor er temakurserne præsenteret i den rækkefølge, som det giver mening at tage dem i for den mest optimale indlæring af Hoopers.

Kørsel uanset kursus: 3,81 kr. per km. (ekskl. moms)

HOOPERS 1: Introduktion og fundament
Pris: 2000 kr. ekskl. moms
Varighed: 5 timer

Antal deltagere m. hund: 4 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: I får en grundig introduktion til Hoopers inkl. teori og praksis omkring grundfærdigheder og startindlæring på de 5 forhindringer, så I får bygget et godt fundament op fra starten.

Krav: Ingen

HOOPERS 2: Små sekvenser – lige ud og store buer
Pris: 1200 kr. ekskl. moms
Varighed: 3 timer
Antal deltagere m. hund: 4 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: Her sættes forhindringerne for første gang sammen i mindre sekvenser med fokus på de kombinationer, hvor hunden skal løbe lige ud og i store buer.

Krav: Hunden kan tage mindst to forhindringer (f.eks. igennem hoops og forbi tønde) selvstændigt, med stor afstand imellem hunden og forhindringen og på verbalt signal.

HOOPERS 3: Små sekvenser – samlinger / tætte buer
Pris: 1200 kr. ekskl. moms
Varighed: 3 timer
Antal deltagere m. hund: 6 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: Her skal vi arbejder med samlingsøvelser, hvor hunden skal sætte tempoet ned for at dreje mod fører, væk fra fører, eller lave retningsskifte på tønden.
Krav: Hunden kan tage et hoop selvstændigt uden verbalt signal og kan løbe rundt om en kegle (ikke tønde). Fordel, hvis hunden tidligere har prøvet Cavaletti, men ikke et krav.

HOOPERS 4: Diskriminering og forhindringsforstyrrelse
Pris: 1200 kr. ekskl. moms
Varighed: 3 timer
Antal deltagere m. hund: 6 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: Her skal vi arbejde med at hunden kan vælge imellem de forskellige Hoopers færdigheder, den tidligere har lært. F.eks. skal den lærer forskellen på at løbe lige ud, ind mod fører eller væk fra fører, og på at løbe forbi eller rundt om en tønde. Dette vil på samme tid introducerer forstyrrelser fra ubrugte forhindringer.
Krav: Hunden har som minimim tidligere lært at tage hoops i lige linje, hoops i bue, at løbe forbi tønden og løbe rundt om tønden.

HOOPERS 5: Forhindringsudholdenhed
Pris: 1200 kr. ekskl. moms
Varighed: 3 timer
Antal deltagere m. hund: 6 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: Indtil nu har hunden primært arbejdet med mellem 1-3 forhindringer for at lære de enkelte færdigheder. Her skal vi arbejde på at sætte op til 12 forhindringer sammen, som er minimum antal forhindringer på en begynder bane. Dette bygges naturligvis gradvist op.
Krav: Hunden har som minimim tidligere lært at tage hoops i lige linje, hoops i bue, at løbe forbi tønden og løbe rundt om tønden.

HOOPERS 6: Konkurrence
Pris: 1200 kr. ekskl. moms
Varighed: 3 timer
Antal deltagere m. hund: 6 (observatører er velkomne)
Beskrivelse: Her skal vi arbejde med de færdigheder, der yderligere kræves af både hund og fører i et konkurrence scenarie inkl. reglement, startrutine, ind- og udgang til et løb, dirigeringsfelt og forstyrrelser. Hver hund og fører vil løbe to konkurrence-begynderbaner i løbet af kurset.
Krav: Hundefører har ambitioner om at gå til en Hoopers konkurrence eller interesse i at vide mere om dette emne. Det er en fordel, hvis hunden kan færdighederne beskrevet i ovenstående temakurser, men ikke et krav, da hunden ikke er det primære fokus på dette kursus.