Da jeg indledte min hundetrænings-rejse havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle gå til konkurrencer. Men da jeg fandt en hundesport, som min hund virkelig elskede – som dengang kun var Nose Work – så var min konkurrence-glød tændt.
Konrad og jeg har været aktive til Nose Work prøver siden 2018 (med en lang pause fra 2020-2022, hvor vi boede i Belgien og hvor Corona pandemien satte en stopper for sådanne aktiviteter; og en selvvalgt ro-pause fra forår 2023 til forår 2025). Vi fik vores NW1 titel i 2018, vores første pind i klasse 2 i 2019 lige inden afrejse til Belgien, og vores anden pind og dermed vores NW2 titel i 2023. Vi konkurrerer altså pt. på klasse 3 niveau.
Vi går også til Hoopers stævner, hvor vi har opnået vores første officielle point for et fejlfrit løb på begynderniveau.
Foruden deltagelse i konkurrencer, så er jeg også en aktiv del af NW Nørderne (Facebook side), som består af tre passionerede Nose Work nørder, der arrangerer Nose Work prøver i Midtjylland, og hvor alt overskuddet går til Hundesport mod Cancer. Vi arrangerer blandt andet årets største prøve i Ulstrup hver sommer med over 140 deltagende ekvipager fordelt på klasse 1, 2 og 3.
Præmieringer
Nedenfor ses de præmieringer Konrad og jeg indtil nu har opnået til Nose Work prøver:
- Samlet 2. vinder på dagen – klasse 1 (2 stk)
- Beholdersøg 2. plads – klasse 1
- Køretøjssøg 2. plads – klasse 1
- Samlet 3. vinder på dagen – klasse 2 (2 stk)
- Udendørssøg 2. plads – klasse 2
- Indendørssøg 2. plads – klasse 2
- Indendørssøg 3. plads – klasse 2
DKK Sirius titler
Foruden Nose Work og Hoopers, er vi også aktive i DKK Sirius programmet, hvor vi indtil videre har opnået følgende titler:
- DKK Sirius Lydighed LP Begynder Stjerne
- DKK Sirius Stjerne Frivillig Håndtering Begynder
- DKK Sirius Platform Begynder Challenge
- DKK Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023 – Guld
- DKK Sirius Nose Work September Challenge
- DKK Sirius Stjerne Frivillig Håndtering Øvet
- DKK Sirius Lydighed LP Apport Skills Stjerne
- DKK Sirius Hoopers Begynder Stjerne
- DKK Sirius Target Challenge – Sølv


